Indskolingsdag 2017

Hjertelig velkommen 1. klasse

I dag kl. 8:30 mødte 13 glade og forventningsfulde elever sammen med deres familie og venner op til en festlig indskolingsdag. 

Vi begyndte dagen på skolegården hvor Opa og Oma fik travlt med at tage billeder af barnebarnet enkeltvis med Schultüte og det første skoleklassefoto. Inden 1. klasse sammen med gæsterne skulle i blæksprutten, blev der sunget "I østen stiger solen op" af hele skolen. Nede i blæksprutten blev der udover den obligatoriske tale overrakt velkomstgaver til de nye. Efter et foto med skolevennerne fra 5. klasse skulle de have deres første time i deres eget klasselokale. Her overtog den nye klasselærer Anne, og forældrene fik kaffe i køkkenet. Det var dejligt at opleve, at så mange forældre og bedsteforældre havde mulighed for at deltage på denne første skoledag.