Cirkusprojekt

70 ÅRS JUBILÆUM

I anledning af Hans Helgesen Skolens 70 års jubilæum har skolens samarbejdsråd og personalet planlagt et cirkus-projekt med cirkusforestilling i uge 41.

Mandag morgen (d.10.10) kommer Cirkus Zaretti og fortæller - og demonstrerer forskellige cirkustricks. Efter at have prøvet sig lidt frem vælger eleverne sig ind på de aktiviteter, som de skal arbejde med resten af ugen. Flere af Cirkus Zarettis artister hjælper os med aktiviteterne ugen igennem.

Alle elever møder mandag -fredag kl. 7.40. og får fri kl.12.10.

Torsdag formiddag d.13.10 er der generalprøve.

Torsdag aften d. 13.10 kl. 18.00-20.00 vises forestillingen for forældre og søskende m.fl.

Eleverne skal alle dage i cirkusugen have praktisk tøj, madpakke, drikkelse samt godt humør med i skole

Vi håber på et stort fremmøde af forældre ved forestillingen!