Blind vinkel- Toter Winkel

 

Vores elever lærte i dag, hvordan man undgår at blive kørt ned af en lastbil.

Klokken 7.45 kørte en stor lastbil på skolegården og parkerede. Grunden til det var at 4. klasse, der snart skal aflægge deres cyklistprøve, skulle få en fornemmelse for hvor svært det er at blive set af en lastbilchauffør. Da skolen mener at trafiksikkerhed er et vigtigt emne fik ligeledes alle andre klasser mulighed for at være ude på skolegården.

Ude ved lastbilen kom eleverne under kyndig vejledning af Martin helt tæt på lastbilen – både udenfor og bag rattet som chauffør.

Hver elev fik en fornemmelse for hvordan klassekammeraterne udenfor forsvinder i spejlene. De blev nemlig placeret i de blinde vinkler, ligesom fodgængere og cyklister kan være det i trafikken.

Disse øvelser gav eleverne en aha-oplevelse, som forhåbenligt hjælper dem med at være ekstra opmærksomme i trafikken, når de møder en lastbil.

Tak til Martin for initiativet og stort tak til Marc der sørgede for lastbilen.