Indskoling

I dag kl. 8:30 mødte 23 glade og forventningsfulde elever sammen med deres familie og venner op til en festlig indskolingsdag. 

Vi begyndte dagen på skolegården hvor Opa og Oma fik travlt med at tage billeder af barnebarnet enkeltvis med Schultüte og det første skoleklassefoto. Derefter gik vi ned i gymnastiksalen sammen med vores nye 1. klasse, gæsterne og alle elever fra 2.-6.kl.. Efter den obligatoriske tale, to sange og velkomstgaverne fra klasserne og skolen gik de nye sammen med deres skolevenner fra femte klasse ned i klasselokalet med deres nye klasselærer Anne, og forældrene fik kaffe i køkkenet. Det var dejligt at opleve, at så mange forældre og bedsteforældre havde mulighed for at deltage på denne første skoledag.